Perspektiv

Mens vi venter

Lokaludvalg

Koordinationsgruppe for stationsområdet

Ny bydelsinddeling

Den Gule Gård

Nærdemokrati i Bispebjerg bydel

Grøde i storbyen

Nyt om Nærdemokratiet

Lokalrådets legitimitet

Kulturscenen

Dilemma

Forslag om kulturhusene

Glud og Marstrand

Bispebjerg - en bydel i forandring

Bispebjerg som lokaldemokratisk forsøgsbydel

Sokkelundlilles forankring

Lokalrådenes skæbnetime

Borgerforum

Bydelens vartegn?

Byudvikling ved Nørrebro station

Parkering og erhverv

Mens vi venter

Perspektiv af Alex Heick

For tiden bliver jeg næsten dagligt spurgt, hvornår lokaludvalget kommer, og må blot trække på skulderen og sige: ”2007,- mere ved jeg ikke”. Det er nemlig besluttet, at Bispebjerg Bydel får lokaludvalg i 2007, og det er vi glade for. Men der er ikke truffet beslutning om, hvornår i 2007 det sker. Henvendelser herom til politikere og embedsværk gennem måneder har været resultatløse.

Det er ubegribeligt, at vi ikke kan få en afklaring. For lokalrådets almindelige sagbehandling er det ganske vist underordnet om lokaludvalget bliver i januar eller december, men andre ting gør det vigtigt at opstarte et Bispebjerg Lokaludvalg i foråret 2007, og at en tidsplan herfor foreligger allerede i 2006.

Kvarterløft Nordvest ophører med 2007. Aktivitetsniveauet vil aftage gennem 2007 og især handle om forankring og afvikling. Budget og plan for 2007 skal dog foreligge nu.

Flere projekter rækker videre end 2007, og vil naturligt skulle serviceres fra lokaludvalget (Hulgårds Have, Lys over Ørnevej).

Og der er spørgsmålet om bydelsavisens overlevelse (se forslag til arbejdsplan for 2007 nedenfor).

Hvis avisen skal fortsætte, vil det være med lokaludvalget som hovedaktør.

Det vil være lettest at gennemføre via en overgangsordning, hvor Kvarterløftet delvis er med i starten, hvilket kun kan ske, hvis lokaludvalget er på plads senest april 2007. Samtidig kan avisen bidrage til netværksaktivering i lokaludvalgets opstartfase.

Der er endnu ikke budgetteret med avisudgifter i Kvarterløftets budget for 2007, og beslutning herom haster. En strategisk beslutning om lokaludvalgets deltagelse skal derfor også tages nu. Jeg har følgelig på vegne af lokaludvalget sagt, at det vil det gerne. Ganske vist har jeg jo ikke mandat, da lokaludvalget ikke findes, men på den anden side er det i lokaludvalgets indlysende interesse at bibeholde en bydelsdækkende avis, og spørgmålet om dette overhovedet er muligt vil være afklaret længe inden lokaludvalget ser dagens lys.

Endvidere er der spørgsmålet om at ”overdrage” kvarterløftets netværk af aktive på en ordentlig måde. Hvis lokaludvalget bliver i foråret 2006, har Kvarterløftet tilbudt at arrangere et overdragelsesseminar for lokaludvalg og kvarterløftsaktive.

Og hvad skal der ske med Lygten Station, når Kvarterløftet er væk? Vil lokaludvalget flytte ind? Der arbejdes også på andre løsninger, der dog måske vil have problemer med huslejen. En beslutning om lokaludvalgets holdning til Lygten presser sig på.

Også i denne sag er det nok nødvendigt, at lokalrådet tager en strategisk beslutning på vegne af lokaludvalget. Det kan vi ikke gøre juridisk forpligtende, men en entydig vejledende beslutning er næsten lige så god, fordi erfaringer fra både Valby, Vanløse og Østerbro siger, at de lokalrådsaktive netværk (herunder lokale politiske partiforeninger) bliver tæt repræsenteret i lokaludvalget. En vejledende tilkendegivelse for eller imod at lokaludvalget flytter ind i Lygten fra 1. januar 2008 vil være en afklaring, også for de, der ønsker at forbeholde Lygten til kulturelle aktiviteter,- hvilket så stadig kunne lade sig gøre, men med huslejen betalt.

Der er også en ikke-kvarterløftsrelateret grund til at komme igang med lokaludvalg snarest. Bispebjerg Bydels grænser blev som bekendt ændret ved bydelsreformen. Vi skal inddrage den nye del af bydelen. Det er svært at gøre i lokalrådssammenhæng, fordi lokalrådet nedlægges, når lokaludvalget er på plads. Lokaludvalget er den fornuftige ramme herfor.

Formanden

Lokaludvalg

Perspektiv af Alex Heick

Bispebjerg får Lokaludvalg i 2007. Der er lokaludvalg i Valby og man starter nu op i Vanløse og Østerbro, så vi ved allerede lidt om, hvordan man centralt mener, at processen skal foregå.

Første skridt er et ”repræsentantskabsmøde”. Repræsentantskabet består af en repræsentant for hver af bydelens foreninger og netværk, og dette skal indstille højst 15 medlemmer af lokaludvalget og 2 suppleanter for hver. Desuden indstiller de politiske partiers lokalforeninger hver en repræsentant og suppleanter.

Der foreligger en central skitse til forretningsorden for dette repræsentantskab, der dog kun må anses for en skitse.

Specielt for Bispebjerg er nemlig, at vi allerede var gennem processen sidste år, hvilket endte med en ”Bispebjerg-model”, hvor der ved gruppevalghandling efter kvarterløftsmodel skulle udpeges repræsentanter for:

Bispebjerg-modellen tager afsæt i eksisterende netværk, hvilket gør den klar til brug. To problemer i forhold til den ”officielle” model er valgmåden samt at der er en repræsentant ”for meget” (højst 15). Men det er småting, der kan løses, så Bispebjerg-modellen ville godt kunne bruges.

Alligevel er vi dog nok nødt til at begynde forfra (omend ikke helt forfra).

Tankerne kan genbruges, men vi må respektere, at bydelen ikke er den samme, og at borgere fra Emdrup Øst skal have mulighed for indflydelse.

Men samtidig haster lokaludvalget (lidt). Af hensyn til forankring af Kvarterløftsprojekter, der ikke kan færdiggøres i Kvarterløftets levetid, er det ønskeligt med et beslutningsdygtigt lokaludvalg tidligt i 2007.

Her tænkes på sager som Hulgårds Have, Marstrands Have, Kvarterbladet, Lygten Station, NV-Festival, Lys over Ørnevej, Trafik- og Grøn Plans følgegruppe og helhedsplanen for stationsområdet. Ansatte i Kvarterløftet kunne evt. ønske at fortsætte i lokaludvalget, hvilket de p.g.a. lokalkendskab godt kunne være kvalificerede til, - det aktualiseres af, at Kvarterløftets leder Per Schulze har sagt op pr. 1. okt. til fordel for et job i en fond.

Overdragelse af lokaludvalgsrelevante løse ender bør ske rullende i løbet af 2007.

16. nov. arrangerer lokalrådet stormøde om lokaludvalg, og til den tid kendes tidsplanen jo nok.

18-19. nov. holder Kvarterløftet forankringsseminar.

Når lokaludvalget er i drift, nedlægges Bispebjerg Lokalråd. Bydelen kan kun have ét parlament.

Koordinationsgruppe for stationsområdet

I henhold til beslutning herom på sidste lokalrådsmøde skulle udfærdiges en henvendelse til BR og relevante borgmestre for at få nedsat en arbejdsgruppe til at koordinere udviklingen af Nørrebro Stationsområde

Området er et af de mest trafikerede i Danmark, og befinder sig i en rivende men lidt kaotisk udvikling, hvor en midlertidig koordinerende instans kunne gøre god fyldest.

Arbejdsgruppen tænkte vi os ledet af en senior repræsentant for kommunens planmyndighed med deltagelse både af kvarterløft, områdeløft og lokalråd (-udvalg) og evt. interesserede BR-politikere. Desuden med ad hoc medlemskab for relevante parter såsom DSB, Vej og Park, metro, HUR og diverse bygherrer.

Formålet skulle være at opklare, koordinere, og gensidigt at inspirerere, så alle parter i dette komplicerede puslespil trækker på samme hammel.

Der bruges store ressourcer på privat byggeri i området, men så godt som intet på overordnet planlægning og på det fælles offentlige rum. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Det er vigtigt at komme igang snart med den nødvendige planlægning, fordi udviklingen løber stærkt og for at drage af nytte af synergien med de tre Kvarter/Områdeløft, der aktuelt arbejder i området. Kvarterløftene er vigtige kanaler for borgerinddragelsen.

Der er imidlertid aktuelt en proces igang i Kvarterløftsregie med planlagt Borgmesterbesøg i juni og udarbejdelse af en planskitse. Det foreslås derfor at vi står solidarisk med Kvarterløftene i sagen, og afventer med selvstændige initiativer indtil processen evt. måtte vise sig at gå i stå.

Formanden

Ny bydelsinddeling

I henhold til beslutning herom på sidste lokalrådsmøde er nu indsendt et høringssvar til økonomiudvalget om lokalrådets holdning til forslaget til en ny bydelsinddeling

Forslaget om bydelsinddelingen handler dog ikke bare om lokaludvalg, men skal ses ses i sammenhæng med den tilsvarende forvaltningsreform om etablering af fælles borgerindgange.

Hvis disse udviklingslinier samtænkes, vil en bydelsreform egentlig kun give mening, hvis bydelene samtidigt bliver både forvaltningsmæssige og nærdemokratiske enheder.

Der er til gengæld her potentielt tale om en visionær reform, som både formaliserer nærdemokratiet og forenkler og moderniserer forvaltningen, og som har bæredygtighed i årtier fremover under forudsætning af:

På sigt er det ønskeligt at også valgkredse tager afsæt i bydelsinddelingen (selvom dette ikke er en aktuel problemstilling).

Med de 16 valgkredse i Københavns Kommune ville det matematisk set være lettest med 8 bydele med to kredse i hver.

Når vi efter disse generelle betragtninger tager Bispebjerg-briller på, må vi konstatere, at bydelen med sine 39 000 indbyggere nok er for lille til at være bæredygtig.

Det foreslås derfor, at Utterslev Vest og Emdrup Øst (gen)indlemmes i Bispebjerg Bydel.


Formanden, marts 2006

Den Gule Gård

Lokalrådet har ved undertegnede deltaget i en arbejdsgruppe, der havde til formål at vurdere ”Den Gule Gård”s skæbne. Lokalområdet var desuden repræsenteret ved Jens-Peter Gjaldbæk fra Lokalhistorisk Forening og ved Centerleder Jan Lindboe.

Den gule gård ligger på Skoleholdervej ved Utterslev Torv. Bygningen er på en måde en af de ældste bygninger i Københavnsområdet, da der måske har ligget en gård på dette sted i 1000 år. Sammen med ”Stormly” og ”Tages Huus” er ”Den Gule Gård” en af de oprindelige bygninger i Utterslev Landsby.

På den ande side er dette også lidt af en illusion, idet den aktuelle bygnings stokværk er fra 30erne.

Da Københavns Kommune eksproprierede bygningen, var meningen, at den skulle huse Utterslev Skoles 10.klasser.

Men 10. klasse blev afskaffet, og så havde man ikke noget at bruge bygningen til. Siden har man ladet den forfalde. Taget er nu hullet, det regner ind, og en ydervæg er ved at falde sammen. Skolens arkitekt vurderer, at det vil koste op mod 20 mio. kr. at restaurerere bygningen, som man dog ikke mener at kunne finde anvendelse for.

Det foreslås derfor, at gården nedrives og at der etableres en atletikbane for Utterslev Skole på området. Den Gule Gård skal dog markeres med en gul stensætning af en slags.

Projektet anbefales af skolebestyrelsen for Utterslev Skole.

Efter at Jens Peter Gjaldbæk og Alex Heick i arbejdsgruppen nævnte, at vi trods alt nok ville anbefale, at gården blev renoveret og bevaret (evt. på private hænder), har der ikke været afholdt flere møder, og der blev før jul afleveret en indstilling, der anbefaler at gården nedrives. Den lokale mindretalsindstilling blev ikke nævnt.

Sagen er svær. Havde det været en privat ejer, havde kommunen nok for længst pålagt vedligeholdelse af ejendommen for at undgå forfaldet.

Men nu er det kommunen selv, der har ladet bygningen forfalde. Skal man så af veneration overfor en bygning, hvis autencitet er diskutabel, alligevel anbefale, at der bruges 20 mio. skattekroner på at renovere bygningen, som alligevel ingen (lige nu) kan bruge.

Og skal Utterslev Skole bare have lov at få det lille udendørs sportsareal, som man ønsker sig?.

Eller må vi prøve at holde Kommunen fast på, at når man eksproprierer noget, der evt. kunne være ”Københavns ældste bygning”, og så lader alt forfalde, så bør det koste. Også selvom den konkrete ægthed er tvivlsom fordi det meste af bygningen, der står idag, kun er 80 år gammel.

Hvad mener lokalrådet?


Formanden, januar 2006

Nærdemokrati i Bispebjerg bydel

Forslaget om en ny bydelsinddeling har formentlig været undervejs i forvaltningen i måneder, men fremsendes til os med en høringsfrist på 13 dage.

Forslaget om en ny bydelsinddeling har formentlig været undervejs i forvaltningen i måneder, men fremsendes til os med en høringsfrist på 13 dage.

Forslaget indebærer reduktion i antallet af bydele fra 15 til 8 ½ (den halve er Vestamager, hvor der endnu ikke bor mennesker, men som senere skal have status af bydel).

Denne reduktion i antal bydele synes at være forvaltningens betingelse for at forpligte sig på bydelstanken. Herved reduceres antallet af såkaldte borgerindgange fra 15 til 8 ½.

Mange af byens andre lokalråd anser forslaget for et kup, der kuldkaster en langvarig nærdemokratisk proces og hastes igennem.

Bispebjerg Bydel er dog forbløffende uberørt heraf, og set med Bispebjergbriller er der ikke grund til utilfredshed.

Forslaget indebærer bl.a. sammenlægning af Indre og Ydre Nørrebro bydele, af Indre og Ydre Østerbro, og af Brønshøj-Husum og Vanløse. Bispebjerg med sine 38 000 indbyggere bliver altså omgivet af tre bydele med et dobbelt indbyggerantal, hvilket er en uhensigtsmæssig befolkningsmæssig asymmetri.

I forretningsudvalgets høringssvar er derfor foreslået, at de to kvarterer benævnt Emdrup Øst og Utterslev Vest (gen)indlemmes i Bispebjerg. I givet fald vil Bispebjerg få en befolkning på 50 000 indbyggere og Østerbro, Brønshøj-Husum-Vanløse, og Nørrebro hver 70 000 indbyggere, altså en mindre udtalt befolkningsmæssig asymmetri.

Bydelens grænser vil som følge heraf blive lette at forstå,- en motorvej på hver side (Borups Allé-Hareskovvej mod vest og Lyngbyvej mod øst). Mod bymidten afgrænses bydelen af ringbanen, og nordpå af bygrænsen.

Hvis forslaget om de nye bydelsgrænser gennemføres, vil de lokale netværk i flere omlagte bydele skulle bruge tid til at finde deres ben i de nye rammer. Det gælder dog næppe Bispebjerg, selv ikke hvis bydelen ændres som foreslået.

Bispebjerg har længe været klar til lokaludvalg, men det er uvist, hvornår det sker. I skrivende stund vides kun, at lokaludvalget kommer til bydelen i løbet af de næste fire år.

2. halvår 2006 er en mulighed, men også andre tidsrammer nævnes. Af hensyn til forankring af en snes projekter fra Kvarterløft Nordvest må det dog gerne være senest 2007.

Hvor og hvornår lokaludvalgene kommer, afgøres på rådhuset, og her er mange hensyn at tage. Hvis et af disse hensyn skulle være ønsket om en ukompliceret succes, er Bispebjerg dog nok et godt sted at begynde.

Teoretisk set har lokalråd og lokaludvalg intet med hinanden at gøre, men i Bispebjerg Bydel vil nok blive tilfældet på grund af rådets rolle som netværkernes netværk.

Når lokaludvalget engang kommer, vil det være lokalrådets fornemste opgave at hjælpe det på vej.

Bispebjerg Lokaludvalg skal nemlig ikke bare ende med at sidde og arbejde i ensom isolation. Det være en dynamisk og synlig fak- tor i bydelen. Kun herved kan det blive en legitim repræsentant for bydelen.

For at dette kan ske, må lokalrådet overdrage rollen som netværkernes netværk og bydelens stemme til lokaludvalget.

Planen herom hedder "Bispebjergmodellen", og omhandler etablering af et lokaludvalg med et medlem fra hver af de politiske partier, fem medlemmer fra boligsektoren og ni medlemmer fra bydelens netværk. Indtil lokaludvalget er på plads, fortsætter lokalrådet. Rådets sidste store rolle bliver som fødselshjælper for Bispebjerg Lokaludvalg.


Formanden, november 2005

Grøde i storbyen

København mister i 2006 sin amtsstatus, og byens styre bliver omlagt. Fremover kommer udvalgene til at hedde: Kultur og fritid-, Social-, Børne-, Teknik og Miljø-, Beskæftigelse og Integrations-, Social-, og Økonomiudvalget.

5. juli blev lokalrådet bedt om et høringssvar herom med svarfrist 10. august, så vi har ikke kunnet drøfte det. Jeg svarede på lokalrådets vegne, at dette ville være en god lejlighed til at normalisere Kulturhusets og Sokkelundlilles forvaltningsmæssige tilhørsforhold.

Af historiske grunde hører førstnævnte til Økonomi-forvaltningen og sidstnævnte til Familie- og Arbejds-markedsforvaltningen. Da de er kulturinstitutioner, burde de overføres til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Man foreslår samtidig, at det nye nærdemokrati flyttes til Kultur- og Fritid. Det mener jeg dog må bero på en misforståelse. Nærdemokratiet er tværsektorielt og bør høre til Økonomiforvaltningen.

Opbruddet i byens styre har også medført en øget opmærksomhed på, at København ikke kun er et centrum, men også resten af byen, og at lokalområderne kan have forskellige ønsker og behov afhængigt af boligforhold, grønne områder, erhverv, socialforhold, og infrastruktur.

I denne situation skal der jo prioriteres, og her er det godt, at vi har borger-repræsentationen. Men lokale forudsætninger og behov er svære at vurdere for en central myndighed uden et lokalt modspil.

Her i Bispebjerg Bydel har vi de sidste ti år nydt godt af denne "decentralisering". Vort lokalområde er i en gunstig udvikling fra en deprimeret bydel med sociale problemer, tomme byggegrunde og faldefærdige lejligheder til byfornyelse, nybyggeri og god erhvervsudvikling.

I lokalrådet har vi løbende med en vis succes søgt at bidrage til udviklingen.

Ingen kender bedre end os svagheden ved lokalråds-modellen. Lokalrådsarbejdets kvalitet afhænger helt af talent, netværk og formuleringsevne hos de borgere, der stiller sig til rådighed herfor. Man får ingen løn og kun sjældent tak. Snarere anser folk det blot for en selvfølgelighed, at "nogen" tager sig af disse ting.
I løbet af efteråret afgøres, om det lokale politiske arbejde bliver styrket ved indførelse af lokaludvalg.

Partierne i BR synes generelt positive, skønt Venstre dvæler i negativt natmørke. Et andet spørgsmål er, hvornår Bispebjerg kommer med. Egentlig kunne vi starte med det samme.

Formanden, september 2005

Nyt om nærdemokratiet

Ved det første møde i Bispebjerg Lokalråd (dengang benævnt Lokalrådet for Nordvest) 25. oktober 1966 fortalte initiativtageren, redaktør for Nord-Vest Avisen J. M. Westergaard, at ønsket om lokalt demokrati havde været tilstede i mange år.

Ved det første møde i Bispebjerg Lokalråd (dengang benævnt Lokalrådet for Nordvest) 25. oktober 1966 fortalte initiativtageren, redaktør for Nord-Vest Avisen J. M. Westergaard, at ønsket om lokalt demokrati havde været tilstede i mange år.

Dengang tiltalte man i lokalrådet ifølge referaterne hinanden med titlen hr., fru eller frøken. Sådan formalisme er for længst lagt på hylden, og arbejdsformen er idag mindre pompøs og mere uformel. Men formålet,- at være lokalområdets stemme,- er det samme. Og lokalrådet findes jo stadig,- lidt endnu.

Når jeg udtrykker det på den måde, er det fordi, at det nu tegner til, at lokalrådet næppe når at fejre sin 40 års fødselsdag.

I sidste nyhedsbrev fra lokalrådet blev i disse spalter udtrykt skepsis overfor viljen og evnen hos politikerne på rådhuset til at videreudvikle nærdemokratiet i Købehavns kommune.

Baggrunden var både 40 års frustration desangående og at referater fra møder i Demokrati- og Serviceudvalget på Københavns Rådhus berettede om korte møder, hvor over halvdelen af medlemmerne var fraværende, og som ikke bragte klarhed over, hvad der foregik.

Denne skepsis viser sig dog uberettiget. På mødet i demokratiudvalget 18. april har udvalget tiltrådt nedenstående kommissorium for fremtidens nærdemokrati, der tilstræber etablering af bydelsdækkende "lokaludvalg".

Forslaget er tydeligvis en sammenskrivning af kommissoriet for Valby Lokaludvalg med lokalrådenes forslag "Bydelenes Stemme I og II".

Lad mig sige med det samme, at jeg synes at forslaget er fremragende, og varsler en ny epoke for København. Eventuelle indsigelser handler højst om detaljer.

Man vil give lokaludvalgene en vis beslutningskompetence, medindflydelse på vigtige lokale forhold, og mulighed for at fastlægge planlægningsmæssige hovedlinier. Desuden forudses tildelt midler til den nødvendige forvaltning. 
Dette synes således at indebære den længe savnede mulighed for at bryde den onde cirkel, der skyldes, at eksempelvis Bispebjerg Bydel ikke er en kommune (selvom den er større end en gennemsnitlig dansk kommune), men blot er et i Københavnsk sammenhæng perifert og uinteressant randzoneområde, hvor indbyggerne pr. definition må et andet sted hen, hvis de vil noget som helst.

I de senere år har der været gryende forståelse for, at også andre dele af byen end City fortjener en byudvikling, der giver rum for kvalitet i nærmiljøet. Denne udvikling har lokalrådet selvfølgeligt understøttet, så godt vi kan, og på mange måder har der i de seneste år været medvind. 

Udviklingen i retning af et nyt nærdemokrati er ikke uventet, og Bispebjerg Lokalråd har reelt planlagt herfor i en årrække ved at fremme etablering af bydelsdækkende paraplyer såsom samvirket for idræt og kultur, og erhvervsnetværket / handelsforeningen. 

Etablering af et lokaludvalg for Bispebjerg Bydel vil have enorm betydning for bydelen.

At lokalrådet herved må ophøre sit virke er i denne sammenhæng en detalje, hvis det som kommer i stedet, er et fremskridt. Og så må vi se igennem fingre med, at der ikke i demokratiudvalgets og forvaltningens redegørelse levnes megen tak til lokalrådene for i knap 40 år at have forvaltet Københavns nærdemokrati,- de er endog ikke anført på listen over instanser, som bør "høres" (pinligt).

I stedet vil vi glæde os over, at det trods alt tegner til at blive et stort fremskridt, og lokalrådet må ansvarsbevidst bidrage til en fornuftig overdragelse. 

Brikkerne vil blive flyttet, nye personer vil komme på banen, og reglerne er nye. Men formål og netværk og lever videre, og Bispebjerg Lokalråds centrale rolle bør overdrages til det nye lokaludvalg på bedste vis af hensyn til kontinuiteten. Eftersom disse ting har stor betydning både for bydelen og lokalrådet, bringes forslaget til kommissorium nedenfor i sin helhed m.h.p. drøftelse på lokalrådsmødet.

Et grundlæggende spørgsmål er, om vi mon skulle overlade til det nye lokaludvalg selv at finde ud af sin sammensætning?

Nej! Når man venter et barn, forbereder man sig, og skaber rammer, så barnet selv kan blive myndigt og fornuftigt. Man påregner ikke, at barnet selv skaber rammerne, lige når det er kommet til verden.

Det er denne proces vi er på vej ind i under forudsætning af, at processen på Rådhuset i øvrigt har den nødvendige fremdrift.

Der synes i oplægget accept af, at man i de forskellige bydele vælger sin egen løsning indenfor de skitserede rammer.

Løsningen for Bispebjerg Bydel kunne gå ud på et lokaludvalg bestående af personer udpeget af de politiske partier suppleret med 10 personer udpeget af diverse netværk. 

For en umiddelbar betragtning synes det nydannede "Samvirke for idræt og kultur", og "Erhvervsnetværket" at være oplagte kandidater til at indgå. Boligsektoren bør være repræsenteret, men hvis der kun er ti poster at gøre godt med, bliver det efter en kvarterløftsmodel, hvor eks. grundejerforeninger, almene boliger, ejerlejligheder, andelslejligheder og private lejere hver har en repræsentant.

Ældrerådet kunne være en god medspiller, selvom de jo har deres egen formaliserede platform. Gensidig udveksling af overvejelser af fælles interesse bør dog ske. Også et ungeråd kunne være repræsenteret.

Det må understreges, at der her kun er tale om skitseagtige tanker. Men på den anden side er det den vej, som vi skal. Og parallelt med at overvejelserne på Københavns Rådhus måtte forløbe fornuftigt og tage form, må vi i bydelen tage debatten i de politiske partier og i de andre involverede netværk.

Men hvad nu med borgerinddragelsen: Den ukomplicerede adgang for den borger, der kan og vil, til deltagelse i projektarbejde og heraf afledte beslutninger?

Hvis vi ikke passer på, mister lokalområdet en masse vitaminer på den konto. Svaret må derfor være, at den nærdemokratiske borgerinddragelse, som ikke indgår i lokaludvalget, gives mulighed for at boltre sig via udvalgsarbejde efter Kvarterløfts-borgergruppemodellen. Målet må være, at alle, der kan og vil, kan få lov. Og det er lokalrådets ansvar, at dette kommer til at ske.

Bispebjerg Bydel er heldigvis en ukompliceret bydel med samarbejdende netværk, så det skal nok lykkes at finde et forslag til et velfungerende nærdemokrati indenfor rammen af det foreslåede kommissorium. 

Formanden, maj 2005

Nærdemokrati sagen

På Københavns Rådhus har i indeværende valgperiode pågået en del drøftelser med henblik på at løse det nærdemokratiske underskud i Københavns Kommunes ledelse.

Problemet består i, at der i praksis er nul og nix lokal medindflydelse på kommunale beslutninger af særlig betydning for et lokalområde. Dette til trods for at de københavnske bydele generelt er større end de fleste danske kommuner. 

Problemet kunne løses på mange måder, hvilket da også har været forsøgt i form af bydelsråd, lokalråd og lokaludvalg. Men en generelt accepteret løsning er ikke fundet.

I forrige valgperiode indsendte de Københavnske lokalråd et forslag til Borgerrepræsentationen kaldet "Bydelenes Stemme", der tilrådede indførelse af en lokalrådsbaseret nærdemokratisk ordning.

Denne valgperiode startede med en borgerinddragelsesproces, hvor hundreder af borgere på invitation af Københavns Kommune deltog i udvalg og drøftede nærdemokrati. Formålet skulle være at komme med idéer og tænke tanker.

Skeptikere gav dog stilfærdigt udtryk for, at disse velmenende tiltag godt kunne vise sig at være en syltekrukke og et alibi for at udskyde en beslutning.

Siden da har det såkaldte demokratiudvalg arbejdet med sagen. Ved sidste møde var ifølge referatet 7 af udvalgets 13 medlemmer fraværende eller forlod mødet ved dets start. Viljen til at ville synes ikke tilstede.

I den forbindelse er det kun en detalje, at indsatsen som de hundreder af borgere leverede i borger-inddragelsesperioden for et par år siden, synes fuldkommen spildt.

Men er processen nu bombet tilbage til dengang lokalrådene blev dannet midt i 60erne?

Formentlig ikke. I modsætning til dengang har de fleste i dag erkendt, at der er et nærdemokratisk problem, som man blot savner en løsning på. For en nøjsom lokalrådspolitiker er også det et fremskridt.

Formanden, marts 2005

Lokalrådets legitimitet

Det er et grundlæggende vilkår for et lokalråds virke, at der løbende stilles spørgsmål ved dets legitimitet
(ret til at repræsentere).

Lokalråd er paraplyorganisationer, der samler de fleste politisk interesserede lokale foreninger. Alligevel kan man principielt altid stille spørgsmålstegn ved, om et lokalråd nu også er en ægte repræsentant for en bydel.

Københavns Kommune gør det ikke let for det lokale demokrati, idet der ikke foreligger en formaliseret samarbejdsaftale. Lokalrådene er der bare, selvom ingen har bedt dem om det.

Skønt regeringens strukturkommission fraråder kommuner over 80 000 indbyggere, og Bispebjerg Bydels indbyggertal er af samme størrelsesorden som Færøernes (hvor man jo kræver selvstændighed) er den lokale politiske medindflydelse i Bispebjerg Bydel minimal. Lokalrådet har ikke meget at skulle have sagt i kommunalpolitik.

Kommunen arrangerer ganske vist borgerhøring om væsentlige beslutninger, men erfaringen viser, at når sådanne beslutninger forinden er handlet af i et udvalg mellem politikere og embedsmænd, er det svært for andre at flytte bare et komma.

Kun 3 ud af 50 medlemmer af Borgerrepræsentationen bor i Bispebjerg Bydel (hvilket ikke er overraskende, da der er 15 bydele og 50 borgerrepræsentanter).

Men det betyder, at man i København har et kronisk nærdemokratisk under-skud, fordi beslutninger om et hvilket som helst lokalområde altid tages af et flertal af personer, der ikke bor i bydelen og derfor er uden lokalkendskab.

(Her stiller jeg sagen på spidsen,
men det er jo et glimrende pædagogisk fif).

Lokalrådene henter deres legitimitet i Københavns Kommunes nærmemokratiske underskud, og de vil blive ved med at eksistere, indtil der findes en løsning på dette problem.

Desuden har ingen andre end lokalråd (og de nu hedengangne bydelsråd) forsøgt at fungere som en bydels stemme.

Der findes ganske vist rundt omkring velfungerende grundejerforeninger, ejerlaug, boligforeninger m.v., der har godt tag i eks. en boligkarré eller en vej. Men helheden,- forstået som bydelen med et indbyggertal som Æbeltoft Kommune eller Færøerne,- forsøger kun lokalrådet at repræsentere.

Nogle kalder lokalrådene amatører. Javel. - Men det handler om frivilligt arbejde med et årsbudget for et lokalråd på 25 000 kr. Alligevel har Københavns lokalråd på disse vilkår eksisteret i over 35 år.  --- Tag lige og stik den.

Formanden, januar 2005

Dilemma

Borgerinddragelse er hjørnestenen både i det københavnske nærdemokrati (især udtrykt ved lokalrådene) og i Kvarterløft. For begge gælder spørgsmålet om, hvad man egentlig stiller op, når borgerne vil noget "forkert"?

På det grundareal for enden af Ørnevej, hvor den såkaldte "HT-garage" i over 10 år har ligget ubenyttet hen, har den kendte entreprenør Kay Wilhelmsen ønsket at bygget familieboliger. Mange af dem. Nu er der jo ingen ved sine fulde fem, der har noget principielt mod familieboliger. I kvarteret er der utallige boliger, hvorfor dette kunne synes et fornuftigt sted at indplacere yderligere 3-400 nye boliger.

Både fra politisk og administrativ side foreligger krystalklare meldinger om at området ønskes bebygget med boliger,- i en fart.

Kvarterløft Nordvest er inviteret til at deltage i udformningen af dette nye boligområde. Der blev derfor inviteret til et borgermøde, hvor stort set samtlige af de ca. 50 tilstedeværende ønskede området udlagt til rekreativt formål i form af en park. Mange var åbne desuden for sport, institutioner, og boliger, men ønsket om en park var det centrale. Den nærliggende Hulgårds Plads er delvis en park, men anses ikke for brugbar. Den kommende Bellahøjpark ligger for langt væk for børn.

Realpolitisk har ønsket om at kommunen køber området og udlægger det til park, næppe en jordisk chance. Dette skal financieres, og vil koste. Samtidig får man ikke ikke bygget de ønskede boliger.

I arbejdsgruppen nedsat af Kvarterløftet har man foreslået som kompromis at lade Hulgårds Plads bebygge (her kan være 260 boliger), og så udlægge HT-grunden som park,- med plads til institutioner i den vestlige ende. Og at sammenknytte denne park med Bellahøjmarken via en 800 meter lang snoet højbanecykelsti.

Spændende. Både boliger, park og institutioner indplaceres. Visionært.

Men det er næppe udgiftsneutralt for kommunen, og kan næppe afvikles i en ruf. Sandsynligheden for medvind i det politiske og administrative system er derfor ikke stor. Når toget kører, skal der helst ske noget med det samme.

På den anden side vil en velanlagt park måske også ligge der om 200 år. Den fornuftige løsning har langsigtet perspektiv.

Eftersom grunden har ligget ubenyttet i over ti år, kunne det indvendes, at det måske ikke behøvede at gå så hu hej med at beslutte sig (en afklaring ønskes inden juni).

I virkelighedens verden må HT-grunden dog nok forventes at blive tæt tilplastret med rimelige familieboliger klar til indflytning i 2006,- uanset hvad borgergrupper, kvarterløft, og lokalråd måtte mene. Parken er chanceløs.

Tilbage står så spørgsmålet, hvad man egentlig gør med borgerinddragelsen, når borgerne ønsker "det forkerte",- også selvom det måske er det rigtigste.

Kulturscenen

Huset findes, grunden er der, og der er endog en lokalplan. Bygningen er pragtfuld og projektet er sympatisk...

Trekanten mellem Rådvadsvej, Mosesvinget og Utterslev Mose blev først åbnet for offentligheden for tre år siden. Indtil da havde det været anvendt som gartnerareal af Bispebjerg Kirkegård. Da området blev åbnet, blev samtidig vedtaget en lokalplan, som dels tillod bygning af en naturskole dels af et musikhus. I øvrigt skulle området indgå i det rekreative areal omkring mosen.

Naturskolen er for længst blevet bygget. Musikhusplanen handlede om genopbygning af det stav-kirkelignende nu nedtagne Østre Kapel m.h.p. akustisk, især klassisk musik. Projektet var dog kostbart (30 millioner), og selvom det var pragfult, kneb det med at skaffe sponsorer. Bygningen har derfor været lagt i mølpose.

Med lokalrådet som hovedkraft, støttet af Emdrup Grundejerforening og forbilledlig sekretariatsassistance fra Kulturhus Nordvest er i samarbejde med Peter Holst tegnestue udarbejde et nyt projekt-forslag, der både sigter mod helt andre brugergrupper, dels kun koster en trediedel af det første projekt.

Projektet hedder "Kultur-scenen", og prøver ikke at blive et nyt kulturhus for lokalområdet, men har istedet ambition om at huse kulturelle og måske visse idrætslige tilbud, der henvender sig til hele regionen.

Huset findes, grunden er der, og der er endog en lokalplan. Bygningen er pragtfuld og projektet er sympatisk,- så hvad skulle kunne gå galt?

De fleste ansøgte fonds har ønsket, at Københavns kommune bidrager økonomisk som forudsætning for selv at bidrage. Det vil muligvis blive afgjort 18. november på et møde i Kultur og Fritidsudvalget.

Forvaltningen er skeptisk. Hvis også udvalget vender tomlen ned, vil den opmagasinerede bygning, der kan fylde en sportshal, kun kunne bruges som Sankt Hansbål. Er udfaldet positivt, vil næste skridt være at udvikle en projektorganisation.

Formanden, nov 2004

Forslag om kulturhusene

Omsider har Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlagt forslag til, hvordan Københavns kultur- og medborgerhuse skal drives fremover

Forslagets bærende element er, at forholdet mellem Kultur- og Fritids-udvalg/forvaltning reguleres via en resultatorienteret kontrakt.

Alle kultur- og medborgerhuse skal ledes af en bestyrelse, hvori brugerne har flertal.

Bestyrelsen sammensættes af mindst:
a) 4 brugerrepræsentanter valgt på et valgmøde.
b) 1 medarbejderrepræsentant.
c) 2 repræsentanter fra andre lokale kultur- eller fritidstilbud, udpeget af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Brugerrepræsentanterne vælges på et valgmøde.

Medarbejderrepræsentanten vælges af personalet. Desuden kan der i bestyrelsen sidde repræsentanter fra institutioner eller foreninger i lokalområdet. Disse skal sikre relationer til lokale samarbejdspartnere. Der er ingen øvre grænse for antallet af bestyrelsesmedlemmer, som vil variere fra hus til hus efter lokale forhold, - dog er brugerne altid i flertal.

Valgperioden for bestyrelsen bør følge kontraktperioden. Et bestyrelsesmedlem kan højst sidde i to valgperioder.

Bestyrelsen skal operere indenfor rammerne af den gældende kontrakt mellem huset og Kultur- og Fritids-forvaltningen. Bestyrelsen fastsætter principper for husets organisering og rolle i lokalområdet, godkender husets budget, fast-lægger ordensregler, åbningstider mm.

Bestyrelsen afgiver indstilling om større udviklings-tiltag og anlægsarbejder, udarbejder forslag til fler-årige planer for huset, afgiver udtalelse om ansættelse af leder, og om spørgsmål, som Kultur- og Fritidsudvalget forelægger den. Den kan afgive udtalelse om alle forhold vedrørende huset.

Forvaltningen udarbejder i dialog med det enkelte hus forslag til en kontrakt, der består af to dele:

a) Den juridisk-økonomiske del af kontrakten rummer et budget, og er basis for driften af det enkelte kultur- og medborgerhus. De grundlæggende vilkår er fælles for alle medborgerhuse.

b) Driftskontrakten er en resultatkontrakt, som er forskellig for hver enkelt hus, og formuleres i forhandling mellem Kultur- og Fritids-forvaltningen og huset. Elementerne i denne del af kontrakten vil afspejle det enkelte hus' profil under afvejning af lokalområdets samlede tilbud på kultur- og fritidsområdet.

En del af forslaget omhandler cafédrift, der ønskes bortforpagtet, så der ikke anvendes tilskudsmidler til cafédrift.
Set med lokalrådsbriller er det tilfredstillende, at der endeligt er kommet et forslag, som kommunen mener alvorligt.

Der er mange gode takter i forslaget, som især må roses fordi tyngden lægges på resultatorienteret brugerindflydelse. Formaliseret samarbejde mellem flere kulturhuse er ikke omtalt, men intet synes at hindre dette.

Det undrer, at nærdemokratiet er usynligt i forslaget, især fordi det såkaldte "Demokratiudvalg"s forslag om "nærdemokratiske mødesteder" er uforeneligt hermed. På den anden side synes arbejdet med en nærdemokratisk reform kørt i grøften, så der er god grund til at overhale denne langsommelige proces indenom.

Lokalrådene er ikke omtalt. Bispebjerg Lokalråd deltager i bestyrelsen i alle bydelens kulturhuse. Dette har tit bidraget til praktisk koordination, men er bestemt ingen naturlov.

Formanden

Glud og Marstrand

Borgermøderne i starten af Kvarterløft Nordvest konkluderede, at Glud og Marstrand grunden burde udlægges til park.

I princippet ejes grunden af skatteborgeren (Teknisk Skole), og ved at overgå til offentlig park kræver det, at grunden overgår,- til skatteborgeren. Det lyder let, men er ren science fiction. 

Det blev derfor hilst velkommen, at udviklingsfirmaet "Søtoftegård" ville bygge boliger på en del af grunden og overdrage resten til park.

Efter lange diskussioner fandt Kvarterløftet, en borgerarbejdsgruppe og entreprenøren et fælles fodslag, der gik ud på et stavformet hus langs Rentemestervej, en plads på hjørnet af Rentemestervej-Frederiksborgvej og en stor åben park. Efter behandling i forvaltningen forsvandt åbenheden dog. 

Indblik til grønne træer blev kaldt "forstyrrende", og man bestemte, at der skulle bygges karré hele vejen rundt om grunden.

Åbenheden til parkområdet blev dog fastholdt med en 30 m. bred og 6 m. høj port, der ikke må lukkes.

Forslaget blev efterfølgende behandlet i følgegruppen og Kvarterløftets styregruppe og tiltrådt med nogen reservation.

Salamikniven var imidlertid fremme igen, da Bygge- og Teknikudvalget 3/12 vedtog forslag til "Lokalplan Rebslagervej".

Nu kræves kun 70% af parkeringen under terræn. Resten får lov at parkere i "parken". Ligeledes kan dele af parken "indhegnes" til daginstitutioner. Tanken om et vandelement i "parken" er frafaldet, og man forudser nu blot en skrånende plæne med opstammede træer, der bliver mindre end en almindelig boligforenings gård.

Også en åbning mod Teknisk Skole synes svær at gennemføre. Man kunne ønske, at skolen ville bruge nogle af de mange millioner man tjener på grundsalg til en privat investor, til at åbne skolen overfor offentligheden (ligesom i Universitetsparken). Aktuelt er skolen tillukket og ligner en blanding af fængsel og byggelegeplads. Lokalrådet bør åbne en dialog med Teknisk Skole herom.

Reelt synes "parken" altså at svinde ind til en sti med grøn rabat i en privat boligforenings baggård.

Randbebyggelsen fjerner den luftighed, som en åben park vil bibringe, og det mentale medejerskab, som man burde føle til en park. Lokalrådet har intet imod boligbyggeri, men kan ikke lægge ryg til at føre snesevis af borgeres frivillige arbejde bag lyset.

Lokalplanen er i høring indtil 15/3. Måske må vi sige fra. Der forestår yderligere nogle møder i følgegruppen, og så får vi se.

Formanden

Bispebjerg

En bydel i forandring

Sidst i 90erne ironiserede jeg på denne plads over, at Bispebjerg Bydel på mange måder var præget af stilstand og forfald.

Ingen andre steder i storbyen var der så mange tomme grunde med murbrokker, affald, bjørneklo og pigtråd. Den sorte femkant ved Tomsgårdsvej var i mediernes søgelys dagligt, - og ikke for det gode.

Siden er der sket meget. Boligsocial indsats, byfornyelse, Kvarterløft, store og små både private og offentlige initiativer. Mange erhversfolk forstod i tide, at bydelen er et smørhul med billige erhvervslejemål i storbyen. Kort sagt er der vupti ikke ret mange flere tomme grunde og lossepladser, og de der er tilbage, er der planer for, selvom der stadig er uafklarede områder (eks. garagegrunden).

Der er ikke mange af disse begivenheder, hvor lokalrådet kan sige, at "det gjorde vi helt alene". Nogle ting har vi taget initiativ til, men ikke mange. Til gengæld er der heller ikke mange af disse ting og begivenheder, som lokalrådet ikke på en eller anden måde har været involveret i, eks. ved deltagelse i bestyrelser, arbejdsgrupper o.s.v.

Vi kan derfor med rette hævde, at vi har bidraget konstruktivt til at muliggøre denne gunstige udvikling. Dybest set er et lokalråd en selvbestaltet forening uden formel indflydelse på noget som helst. Når vi alligevel har gennemslagskraft skyldes det, at lokalrådets halve hundrede medlemmer samler de politiske partier, boligforeninger, og de lokale institutioner.

Selvom vi formelt ikke kan beslutte ret meget, består lokalrådet af foreningsnetværk, der stort set når ud i alle kroge af bydelen.

En vigtig årsag til vor relative genemslagskraft er en uafhængighed, som muliggør at vi både kan indgå konstruktivt og fungere som vagthund alt efter hvad situationen måtte kræve i rollen som "Bydelens Stemme".

Det lokale demokrati står i at vadested. Måske indføres snart en ny ordning, der gør lokalrådene overflødige. Her er det vigtigt, at også det kommende lokale demokrati bibeholder uafhængighed og initiativret. Ellers reduceres nærdemokratiet til nikkedukker .

Bispebjerg som
lokaldemokratisk forsøgsbydel

Bydelrådene blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2001. Siden da er spørgsmålet om en fremtidig nærdemokratisk ordning i København løbende blevet debatteret.

Debatten blev ikke mindst stimuleret af, at et af Borgerrepræsentationen nedsat "Udvalg for Demokrati- og Serviceudvikling" i efteråret inviterede byens borgere til at deltage i en debatproces om nærdemokrati.

Da udvalget blev nedsat i januar 2002 var målet, at der skulle skrives betænkning juni 2002. Tidsfristen er løbende blevet udskudt, men i mellemtiden har mange borgere været inddraget i processen.

Tegn i sol og måne antyder, at det måske trækker i langdrag før der træffes beslutning. Forklaringen er givetvis, at sporene efter bydelsrådene skræmmer.

Næste gang BR træffer beslutning om nærdemokrati, vil man være sikker på, at det bliver en bæredygtig ordning. Og enigheden rækker næppe længere end denne erkendelse.

Hvis BR vælger ikke at træffe beslutning, er det dog det samme som at beslutte, at lokalrådene fortsætter. Lokalrådene har nemlig været der hele tiden.

Lokalrådene har bidraget til debatten om nærdemokrati med et nøglefærdigt forslag kaldet "Bydelenes Stemme II". Forslaget er ikke just afvist af BR, men jublende applaus er heller ikke hørt. Forklaringen er nok, at BR ikke ved, hvad man vil.

Bydelens Stemme II synes på den anden side så velgennemtænkt, at det fortjener afprøvning. Svaret kunne være en forsøgsordning.

På lokalrådsmødet skal det drøftes, om vi skal indgive ansøgning til BR om at blive nærdemokratisk forsøgsbydel for resten af indeværende kommunalvalgperiode. Formålet skal være at afprøve konceptet bag Bydelenes Stemme II.

Formanden

Sokkelundlilles forankring

Sokkelundlille er det lille bindingsværkshus midt på Utterslev Torv (hvor vi holdt sidste lokalrådsmøde). Huset er hjemsted for Børnekulturhuset.

Børnekulturhusets kærneydelse er et såkaldt dramatek, og daginstitutioner og skoler kan for små penge (500 kr !) her købe et forløb, der dels består af en børneteaterforestilling om et bestemt emne (for tiden er det Valhal), hvorefter børnene selv kan gå op på 1. sal og lege i en stor legekulisse, der handler om samme tema.

Der etableres ca. 4 sådanne forløb om ugen, og der er for daginstitutionerne måneders ventetid herpå.

To eftermiddage om ugen er huset åbent for lokale børn. En pigegruppe af indvandrerbørn træner teater to gange ugentlig, der er dramahold for pædagoger, kursus for lærere, sprogstimuleringsforløb for indvandrerbørn, kursus i rytmik for de mindste, ugentlige træffetider for sundhedsplejen, kursus i hip-hop dans, den årlige turné med børneteateret "Cirkusvognen" og meget meget andet.

Sokkelundlille blev etableret i forbindelse med den boligsociale indsats i Nordvestkvarteret. Denne indsats, som var både tiltrængt og værdsat, hører op med udgangen af 2003.

Børnekulturhuset Sokkelundlille står herefter i et tomrum.

Det er ingen dyr institution,- 3/4 million kr. om året. Den hidtil opkrævede brugerbetaling fra børnehaver, fritidshjem og skoler har nærmest været symbolsk, men selv hvis taksterne blev hævet betydeligt, ville det næppe slå til.

Sokkelundlille har ubetvivlelige kvaliteter, og henvender sig til en målgruppe (børn), der hverken har eget hornorkester eller ret mange andre farvestrålende tilbud.

Foreløbig arbejdes der på at sikre Sokkelundlille en plads i Kultur- og Fritids-forvaltningen på lige fod med Københavns kulturhuse for voksne.

Skulle det mislykkes, vil gode råd være en efterspurgt mangelvare, men i givet fald må vi se, hvad vi eventuelt så kan finde på.

Formanden

Lokalrådenes skæbnetime

Københavns lokalråd er 35-40 år gamle, hvilket vidner om robusthed. I disse mange år har lokalrådene i strid modvind fungeret som "Bydelens Stemme".

For alle, der kender til lokalrådsarbejde, er det indlysende, at lokalrådsmodellen både har styrker og svagheder. Men selvom lokalrådene ej er en optimal løsning på Københavns nærdemokratiske underskud, har de i årtier været det eneste svar på problemet. Og som regel har lokalrådsarbejdet ikke været så ringe endda de trange vilkår taget i betragtning.

Lokalrådene er, når de er bedst, forum for samtlige en bydels netværk. Efter bydelsforsøgene blev nedstemt, tog lokalrådene initiativ til at styrke den form for borgerinddragelse, som lokalrådsmodellen er udtryk for. Initiativet blev kaldt "Bydelenes Stemme", som enstemmigt er tiltrådt af alle Københavns lokalråd. "Bydelenes Stemme" har siden bidraget til at kvalificere debatten om en nærdemokratisk ordning. Imidlertid går udviklingen stærkt. Som forsøg fik Valby eget "lokaludvalg" på foranledning af det hedengangne bydelsråd.

Der er gode tanker bag "Valby Lokaludvalg". Det indrømmes ikke bare informationsret men høringsret i forhold, der vedrører lokalområdet. Det får professionel assistance og et fornuftigt budget. Kun på et vigtigt punkt falder cykelkæden af.

Alle medlemmer af Valby Lokaludvalg udpeges af Københavns Rådhus - både politiske og ikke-politiske repræsentanter. Desuden har kun politiske repræsentanter stemmeret. Politikerne har født flertal. I Bispebjerg Lokalråd udgør de politiske parter derimod kun en fjerdedel af medlemmerne.

Lokalrådene er tit beskyldt for ikke at være repræsentative, selvom de ofte repræsenterer alt, hvad der rører sig i en bydel. Det kunne endog diskuteres, om politikere valgt af partier, som repræsenterer 5% af befolkningen, er mere repræsentative.

Valby Lokaludvalgs repræsentativitet er dog uden diskussion ringest af alle. Valbymodellen er "koloni-styre".

Det vi må ønske, er "hjemmestyre" med ret og pligt til at være lokalsamfundets advokat. Og der bør fortsat være mulighed for den borgerinddragelse, der er nødvendig for at gøre en bydel til et godt sted at være.

Der er aktuelt af Københavns Kommune igangsat en velment proces med borger-grupper, der skal udarbejde modeller for lokalt demokrati, hvilket undertegnede deltager i.

Som gammel Kvarterløfter savner man dog kvalificerende input, og den afsatte tid er lovlig kort. Alligevel håbes, at der kommer noget brugbart ud af processen.

"Valby-modellen" har delvis overhalet "Bydelenes Stemme".

Dog står tilbage at sikre den brede borgerinddagelse, ellers går det ikke i længden.

Hvis man forestillede sig en løsning baseret på Valby-modellen, hvor man imidlertid gjorde den besluttende del af udvalget bredere, så ville dette være en interessant model at diskutere.

Det ville betyde et råd på 20-30 medlemmer med stemmeret.

Forsigtigpetere vil hævde, at det aldrig går, men Kvarterløft-erfaringer siger noget andet.

Men vi har ikke brug for, at en kommunal patentløsning lander som en UFO, og medfører en skyttegravskrig om, hvem der bedst repræsenterer et lokalområde.

Formanden

Borgerforum

I vinter blev nedsat en arbejdsgruppe af borgere fra Kvarterløft Nordvest og Nørrebro Park der skulle diskutere omlægning af områderne omkring Nørrebro Station.

Forinden havde Københavns Kommune fremlagt et inspirerende debatoplæg om samme område, som arbejdsgruppen kunne tage afsæt i.

Arbejdsgruppens konklusioner har siden været behandlet i Bygge- og Teknikudvalget, som har tilsluttet sig mange af arbejdsgruppens forslag.

Det foreliggende resultat er en så gennemgribende ændring af vort nærområde, at det fortjener en kommentar.

Det mest markante er etablering af "Nørrebro Torv" ved at sløjfe den sidste del af Mimersgade.

Bazarbygningen (den lave bygning mellem Nørrebrogade og Mimersgade) står næppe til at redde. Den påstås at ligge i vejen for busser, idet området fortsat skal være trafikknudepunkt.

Transformatorstationen på Lygten nedlægges ikke.

Der er fortsat beklagelig uklarhed om den såkaldte "Skodagrund" på hjørnet Lygten / Frederikssundsvej.

Højbanen bliver formentlig gennembrudt, hvor det er muligt, så mellemrummene mellem pillerne kan bruges enten til gennemgang eller forretninger.

Arealet mellem Lygten og Mjølnerparken tænkes anvendt til park med indslag af institutioner.

Glud og Marstrand-grundens skæbne er uafklaret, men der er (omsider) generel forståelse for, at man ikke kan blive ved og have en så stor grund liggende og flyde som losseplads til evig tid.

Der er mange andre bolde i spil, som ikke skal kommenteres her. Men selvom planen er godkendt af Bygge- og Teknik-udvalget, forestår der en lokalplanfase, og der er ikke afsat økonomi til forslagene, så meget kan og vil blive ændret.

Alligevel synes det tid til at glæde sig over, at der omsider er bevægelse i mange sager, som har stået i stampe i årtier.

Der skal arbejdes videre med udvikling af projekteringsforslag i tre kvarterløftsarbejdsgrupper.

Alex Heick, august 2002

Fælles forankring

Vi har i dag en række kulturhuse på Bispebjerg hver med sin egen profil. De fleste har til fælles, at de er afhængige af en driftsoverenskomst med Københavns Kommune og har en uafklaret fremtid.

Bispebjerg Kulturcenter
Bispebjerg Kulturcenter på Bispebjerg Bakke stammer fra 50erne. Det er et mindre center, der lever et stille liv som hjemsted for almennyttige foreninger og institutioner. Driften finansieres af brugerne og af et tilskud, som hidtil er kommet via KUC. To andre centre er kun få år gamle, og er opstået som led i den bevægelse, der de sidste ti år med en vis succes har søgt at redde Nordvestkvarteret fra at blive slumkvarter.

Kvartercentret Nordvest
Kvartercenter Nordvest er ikke mindst på grund af størrelsen et flagskib for bydelen. Et smukt og velindrettet hus med et væld af aktiviteter. Kvartercentret er base for Kvarterløft Femkanten, der snart afvikles. Det hører under Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget.


Sokkelundlille
På Utterslev Torv ligger Sokkelundlille - en kongelig jagthytte fra 1700 tallet.  Her bor "Børnekulturhuset", der hører under den boligsociale indsats, der snart afvikles. Børnekulturhusets aktiviteter tiltrækker både børn fra lokalområdet og (i bus) fra hele Sjælland.


Lygten station
Lygten Station bliver base for Kvarterløft Nordvest, men får også en ikke præciseret kulturel funktion. Om 6 år, når Kvarterløft er slut, er det uvist, hvad der så skal ske.


Musikhus
Desuden kunne nævnes muligheden for etablering af et "Musikhus". (håbet om genopbygning af Østre Kapel lever stadig).

En fælles forankring

Som nævnt har disse institutioner til fælles,
at de ikke aner, hvor de står.

Mange københavnske kulturhuse blev administreret af det hedengangne KUC, men det gælder ikke "vores" huse. Ingen ved, hvad der kommer i stedet for KUC, hvis der kommer noget.

Alternativt kan centrene administreres direkte af en kommunal forvaltning ligesom bibliotekerne.

En mulighed kunne være, at en eller flere af kulturhusene bliver selvejende institutioner, hvilket både har fordele og ulemper.

Lokalrådet må dog spørge, hvilken løsning borgerne i Bispebjerg Bydel bedst er tjent med, da det er løsningernes lakmusprøve.

Visse konklusioner anes:

1) Kvartercenteret må fastholdes som et dynamisk kulturhus med fremdrift og initiativ. Det skal ikke blot bestå af lukkede døre og lokaler, som man kan leje ved at ringe til en pedels telefonsvarer.

2) Sokkelundlille er en lille perle, der fortjener en fremtid.

3) Bispebjerg Kulturcenter har faste brugere. Fandtes huset ikke, skal de anvises andre steder at være.

4) Lygten Stations rolle er uklar, men publikumsmæssigt ligger den glimrende.

5) Netop i disse år har vi i bydelen kulturcentre, som fungerer godt, men det er ingen naturlov. De fandtes ikke for få år siden, og problemet er nu at sikre deres overlevelse.

6) Organisationsformen er uvigtig, blot der er god driftsoverenskomst med Kommunen. Men trækker det op til en løsning, som fjerner den enkelte institutions særpræg i retning af generelle pedelløsninger, er den selvejende institution at foretrække.

7) Sluttelig skal nævnes, at hvis man står sammen, står man ofte stærkere.

Der foreslås etableret en forening kaldet "Bispebjerg Kulturhuse", som skal være en "fællesforening" for husene.

Der kunne være samdriftsfordele ved fælles lokalebookning, telefonpasning, bogholderi, og fælles aktiviteter ved festivaler m.m.

Og måske kunne man ligefrem forhandle med Københavns Kommune i fællesskab.

Alex Heick, maj 2002

Bydelens vartegn?

På hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej findes et område, som i øjeblikket henligger som et månelandskab. Grunden benævnes ofte "Skoda-grunden" efter en tidligere lejer.

Synet af denne forurenede ruinhob er det første indtryk, som man får af Bispebjerg Bydel, når man kommer kørende inde fra centrum. I forbindelse med Borgerforums arbejde med planerne for området ved Nørrebro Station er foreslået, at området udlægges som et ubebygget, åbent område enten som en park eller et torv.

I dag signalerer området rod og kaos, og Lokalrådet hilser derfor muligheden for at gøre området i stand yderst velkommen. Vi er enige i borgerforums konklusion, at pladserne på de to sider af Nørrebro Station bør fremtræde som en helhed både arkitektonisk og belysningsmæssigt.

Hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej


Om selve "Skodagrunden" så skal udlægges som en lille park eller være en del af en sammenhængende plads delt af "Lygten" må afgøres af det videre arbejde med områdets omlægning.

Alex Heick, marts 2002

Trafikplanlægning

Bispebjerg gennemskæres på kryds og tværs både af vigtige gennemkørselsveje og jernbaner.

I disse år planlægges omfattende ændringer ved Nørrebro Station dels som led i kvarterløftene, dels som følge af den af kommunen nyligt fremlagte plan for området.

Nogle af disse tiltag får stor betydning for den gennemkørende trafik ad Nørrebrogade / Frederikssundsvej.

Her er trafikken i dag tæt, og hvis vejbanerne indskrænkes, vil det gøre situationen værre.

I planen om "Basisnet" præsenterede HT for nogle år siden en vision om tre principielt forskellige trafikale løsninger for den fremtidige kollektive trafik.

Dybest set lagde man op til et valg mellem tre løsninger, baseret på: busser, "sporvogne/skinnebusser" eller en undergrundsbane.

I alle tre løsninger var området ved Nørrebro Station tiltænkt rollen som et af Købehavns vigtige trafikknudepunkter.

Som det ofte ses i komplicerede sager blev HTs plan i nogen grad tiet ihjel i stedet for at fungere som den platform for debat, som emnet fortjener.

Nu er den trafikale planlægning overgået til "Hovedstadens Udviklingsråd" (HUR), og man arbejder på en ny plan for trafikken i hovedstadsregionen, som udkommer til efteråret. 

Hvad er her HURs tanker om trafik i det nordvestlige hjørne af København?

Emnet er for tiden ikke på den politiske dagsorden, selvom det burde være det. Hvis lokalrådet skal bidrage hertil, kræver det, at vi gør egne holdninger klart.

Hermed er sagen til debat...

Alex Heick, maj 2002

Byudvikling ved Nørrebro station

Området omkring Nørrebro Station og godsbaneterrænet har i årtier været et stort herreløst område.

Udviklingen har stået stille. Her findes ukrudtsmarker, tissekroge, affaldsdynger og vægge, der fungerer som grafittimagneter.

Dette har bidraget til at gøre området slumlignende på begge sider af grænsen mellem Bispebjerg og Nørrebro.

Lokalrådet erfarer derfor med glæde, at man i flere af Københavns Kommunes forvaltninger har samarbejdet om en storstilet plan for at renovere området. Selve planen er således et stort fremskridt.

Planen blev præsenteret på et borgermøde først i november. Bortset fra bekymring over mulig overbebyggelse af den del af området, som ligger langs Tagensvej, rummer planen mange positive og spændende tanker.

Måden planen lanceres på er derimod eksempel på et mindre hensigtsmæssigt informationsniveau. Planen blev præsenteret på et møde, som indkaldtes med få ugers varsel. På intet tidspunkt inden planens tilblivelse er lokalrådet blevet orienteret eller spurgt.

Og selvom både stat og kommune har lagt mange penge i to kvarterløft, der skal til at beskæftige sig med lige netop dette område, tromles planen frem inden at projektgrupperne har færdiggjort deres arbejde.

Planen er god. Men forløbet er utilfredsstillende. Det overvejes derfor at rejse indsigelse mod planens tilblivelsesproces både på vegne af lokalrådet og på vegne af kvarterløftene.

Alex Heick, november 2001 

Parkering og erhverv

Betalingsordninger er indført for parkering i brokvartererne. Der er flere forklaringer herpå. En vigtig forklaring er, at der er "for mange" biler i byen. En anden forklaring er, at byen (altid) fattes penge.

En underliggende forklaring er dog, at en meget erhvervs- og trafikvenlig holdning politisk bliver holdt i skak af en bilfjendsk indstilling, så diverse tiltag tit viser sig at savne perspektiv.

I bydelen havde vi indtil for få år siden et utal af tomme grunde. Der bliver stadig færre af disse, men det er fortsat muligt at købe en god erhvervsgrund i bydelen til en rimelig pris, og der er fortsat de fleste steder parkeringspladser at finde.

Parkeringsbilletdillen er endnu ikke kommet til bydelen, men det kan blive aktuelt i løbet af få år, hvis antallet af biler fortsat bliver ved at stige. Den faste beboer i et brokvarter skal betale 275 kr. om året for at parkere sin bil.

En erhvervsvirksomhed skal for de første to biler betale 1475 kr. pr. stk årligt. Hvis en virksomhed har mere end to biler, så koster det 4.800 kr om året i parkeringsafgift for hver af de øvrige.

Er man pendler som har arbejde i et brokvarter, koster det "kun" 10.000 kr. årligt hvis man skulle have lyst til at parkere hver dag.

Folk der bor udenfor byen og skal på arbejde i brokvartererne, kan derfor i praksis ikke parkere på offentlig vej. Enten må de parkere privat, tage bussen eller blive væk.

Parkeringsafgifterne er en fordel for kommunens kasse, men næppe for erhvervslivet. Hvis vi vil undgå at jage de virksomheder væk, som vi jo ellers gerne ser etablere sig i vort område, kræver det bevidsthed om problemet.

Løsningen kunne være, at nybyggeri skal forsynes med parkeringsfaciliteter i højere udstrækning end i dag. Spørgsmålet er følsomt.

Mange ønsker "bilen ud af byen", mens andre har det modsatte synspunkt. Her er det nødvendigt at tænke klart.

Kun de færreste i lokalområdet ønsker ordningen fra brokvartererne indført i bydelen, og heldigvis er dette heller ikke umiddelbart forestående.

Men noget skal før eller senere gøres, hvis biltallet bliver ved med at stige. Og hvad ønsker vi i givet fald? Spørgsmålet fremlægges til debat på næste lokalrådsmøde som "beslutningssag".

Da der næppe kan forventes umiddelbar konsensus om emnet, kunne eventuelt overvejes at bede relevante medlemmer af lokalrådets netværk om at udtale sig, og så på baggrund af disse udtalelser at forsøge at nå en konklusion.

Alex Heick, maj 2001