Indledning

Når man overtager posten som formand for Bispebjerg Lokalråd overtager man også i lyst og nød retten til at opbevare og ajourføre rådets arkiv med kronologiske optegnelser om alt, hvad man har foretaget sig siden 1966.

Der er tale om en omfattende dokumentation i ord og billeder, der fylder en kubikmeter, og rummer papirer i tusindvis.

Her skal ikke gøres forsøg på en historisk redegørelse for lokalrådets virke - om den mangfoldighed af begivenheder, aktiviteter, succeser og fiaskoer, som rådet har befattet sig med. Jeg vil blot berøre nogle hovedlinier og finurlige detaljer.

Lokalrådet har sjældent haft afgørende indflydelse på noget som helst. Men det giver på den anden side mange frihedsgrader. Og det, som falder mest i øjnene ved læsning af arkivet, er den brogede mangfoldighed af ting, som lokalrådet har beskæftiget sig med. Ingen sag er for stor eller lille.

Kærnen i rådets sagsbehandling er lokal kommentering af kommunale sager såsom lokalplaner, nybyggeri, vejomlægninger m.m.

Men man har desuden befattet sig med meget andet. Man har arrangeret forestilling med Professor Tribini, haft biografbevilling, iværksat maling af plankeværker, etableret trafikensretninger, begrænset hastigheden, afholdt tivoli, flyttet busstoppesteder og fodgængerovergange, arrangeret popballer, holdt konkurrencer om altankasser og sommerblomster, taget initiativ til Bispebjerg Lokal-TV og Bispebjerg Lokalradio og meget mere.

Og hvert år har lokalrådet arrangeret lokal kunstnerisk underholdning i sommerperioden.

Undertiden har lokalrådet haft en heldig hånd med sine ting. Andre gange har det været komplet tidsspilde til ingen nytte. Oftest var det både og.

Flere af de sager, som man behandlede for årtier siden, nikker vi genkendende til i dag. Så meget mere glædeligt er det, at der endelig i disse år synes skred i flere af de tungeste sager.

Både problemet med den tomme Lygten Station og den forsømte Glud- og Marstrand grund, som har været på rådets dagsorden i årtier, kan forventes løst i forbindelse med det nye Kvarterløft Nordvest.

Nogle arrangementer var både succes og fiasko. Eksempelvis deltog over 1000 mennesker i en fest ved Københavns 800 års jubilæum, men arrangementet gav dundrende underskud, som var en møllesten om halsen for lokalrådet i flere år efter...

Lokalrådet havde desuden i sin tid stor succes med at sætte miljøforhold på dagordenen. Utterslev Mose var først i 70erne svært forurenet af kloakudløb fra Gladsaxe Kommune, hvilket man fik bremset. Og man forlangte og fik lukket den svært forurenende asfaltfabrik Blåkilde Mølle.

Baggrund

Bispebjerg Lokalråd (Lokalrådet for Nord-Vest) var fra starten en almennyttig paraplyorganisation med medlemmer fra politiske partier, boligforeninger, institutioner og organisationer i lokalområdet.

Hvis man skal forstå lokalrådets virke, er det godt at tage udgangspunkt i omstændighederne, da lokalrådet blev grundlagt. Her lagde man nemlig de skinner for rådets virke, som vi kører på den dag i dag.

Sidst i 60erne etableredes lokalråd overalt i Københavns Kommune. Årsagen var en erkendelse af, at afstanden mellem lokalområderne og Borgerrepræsentationen er for stor. Formålet var at bygge bro mellem lokalområderne og den centrale kommunale sagsforvaltning.

21. april 1966 indkaldte Nord-Vest Avisens daværende redaktør J. M. Westergaard til møde i "TV-stuen" på Bispebjerg Kulturcenter. Formålet var at oprette et Lokalråd for Nord-Vest. Det forberedende udvalgs første møde blev holdt 3. maj 1966.

Udvalget bestod af repræsentanter fra Bispeparkens Lejerforening, Lejerforeningen Blokhusene, Emdrup Grundejerforening, Lejerforeningen Fynshuse, Klokkergårdens Lejerforrening, Lejerforeningen Munkevangen, Tagensbo Lejerforening, Bispebjerg Kulturcenter, Nord-Vest Avisen,

Socialdemokatiet, Radikale, Venstre, SF, DKP, og Borgerrepræsentationen ved Egon Weidekamp (som aldrig deltog i noget møde).

På det forberedende udvalgs andet møde vedtoges de geografiske grænser for lokalrådet at være postdistrikt København NV.

Dette skriver sig fra før København blev inddelt i bydele, og postnummerprincippet holdt sig op til 1998, hvor rådet samtidig med at skifte navn også ændrede formelle grænser svarende til Bispebjerg Bydel.

De sager, som man ville behandle, var "alle sager, som skønnes af betydning for bydelen Nord-Vest og dens befolkning". Økonomien skulle præges af "størst mulig sparsommelighed", men i øvrigt dækkes solidarisk.

Man arbejdede sig frem til nogle vedtægter, der med vor tids øjne må synes ret pompøse. Med tillæg fyldte de en halv snes sider tæt maskinskrift (mindste linieafstand). Substansen i vedtægternes indhold er dog stadig den samme i dag.

Lokalrådet for Nord-Vest holdt sit første ordinære møde 25 oktober 1966.

Som formand valgtes hr. Knud Thamsen, der repræsenterede "Lejerforeningerne i privat byggeri". Som næstformand blev valgt hr. John Lantau fra Emdrup Grundejerforening.

Valget af hr. Knud Thamsen medførte, at socialdemokratiets repræsentant forlod mødet og lokalrådet, og partiet blev borte i årtier. Forud herfor havde socialdemokraterne på rådhuset besluttet at boykotte alle lokalråd, som ikke var forholdsmæssigt politisk repræsenteret.

Socialdemokraterne forlangte, at lokalrådene skulle sammensættes af politiske partier i samme forhold, som antallet af mandater i borgerrepræsentationen. Da det ville sætte det store flertal af lokalrådets initiativtagere på porten, var der forståelig modstand mod socialdemokratiets krav, der blev nedstemt med 32 stemmer mod 2.

I de første år syntes samarbejdsformen ret formel. I referaterne kaldte man hinanden hr., fru og frøken.

Møderne afholdtes sædvanligvis i "Festsalen" i Bispebjerg Kulturcenter, men man mødtes også i "Ungdomshuset" på Bispebjerg Bakke 2.

Når man gennemlæser lokalrådets arkiv fremstår klart en række markante personligheder. Mange optræder kun kort, og glider herefter ud. Andre præger rådets virke i mange år.

Det er svært at fremhæve nogle frem for andre. Alligevel vil jeg dog nævne rådets første formand Knud Thamsen. Han afløstes i 1978 af Susanne Christiansen, som var formand indtil 1985. Hun afløstes af Villy Stenstrup Jensen, der styrede lokalrådet indtil i 1994. Herefter var Mette von der Lieth formand, indtil 1997, hvor undertegnede overtog hvervet.

Selvom rådet nu fejrer 35 års fødselsdag, er undertegnede således kun rådets femte formand.

På mødet 16. september 1969 indtrådte Else Nielsen som repræsentant for Husmoderforeningerne. Som hendes suppleant blev udpeget Ester Aas (der sidder i lokalrådet den dag idag, og således har siddet i Bispebjerg Lokalråd i 32 år).

Summen af disse 35 års lokalrådsarbejde er, at det har involveret mange mange mennesker, med mange møder om stort og småt.

Det har været ægte græsrodsdemokrati fra før ordet blev opfundet, og lønninger eller honorar har der aldrig været tale om. Og rådet har altid været en lokal dynamo for initiativer samt en lokalpolitisk tænketank.

I dag

Lokalrådet i dag forsøger at leve op til disse traditioner.

Vi er fortsat en paraplyorganisation for bydelens lokalpolitisk interesserede foreninger, og vor "kærneydelse" er stadig behandling af kommunal-politiske begivenheder af betydning for lokalområdet.

Men ligesom før har vi også en mængde andre bolde i luften. Lokalrådet sidder i bestyrelser for mangt og meget, - eksempelvis for "Kvarterløft Femkanten" og "Kvartercenter Nordvest". "Bispebjerg Kulturcenter"s formand og næstformand er medlem af rådets forretningsudvalg.

Vi sidder i bestyrelsen for "Børnekulturhuset Sokkelund-lille", for "Brønshøj Museum", for "Bispebjerg Lokal-TV" og "Bispebjerg Lokalradio", "Det Boligsociale Lokaludvalg" og meget andet.

Bispebjerg Lokalråd er således yderst bredt funderet i bydelen - et netværkenes netværk.

Og det giver en legitimitet til at udtale sig som "bydelens stemme", der kun vanskeligt ville have kunnet opnås, hvis rådet havde været sammensat af partipolitisk valgte personer uden samme netværkstilknytning.

I lighed med de stolte traditioner fra tidligere foretages desuden en masse initiativer.

Vi har været involveret i etablering af Kvarterløft Nordvest, taget initiativ til etablering af Bispebjerg Lokal-TV og til lokalradioen.

Aktuelt forsøger vi et genetablere en handelsstands-forening i bydelen, og at etablere en markedsplads på Utterslev Torv.

Der arrangeres fortsat hvert år sommerunderholdning.

Men vi løber traditionen tro også ind i fiaskoer - eksempelvis viste der sig ikke interesse for at genoplive fortidens overdådige altankasse-konkurrencer (aktuelt i form af en konkurrence om udsmykning med sommerblomster).

Har lokalrådene en fremtid..?

Ingen kan se ind i fremtiden, men vi kan sagtens tage bestik af mulighederne. Og så kan vi spørge, om lokalrådene har en fremtid?

Hvis vi havde fået bydelsråd, ville lokalrådenes dage have været talte. I september 2000 stemte Københavnerne om bydelsråd.

Forud lå et bydelsforsøg i 4 af Københavns 15 bydele, som fik uddelegeret midler til visse opgaver (plejehjem, hjemmepleje, dagsinstitutioner).

Resultatet af folkeafstemningen blev et nej, og spørgsmålet om, hvad der eventuelt skal sættes i stedet, er ikke løst.

I mellemtiden kan vi glæde os over, at der synes stigende respekt om Bispebjerg Lokalråds arbejde.

Og vor moderne elektroniske tidsalder har gjort det lettere at nå beslutningstagere og andre via vort nyhedsbrev, vor hjemmeside, BL-TV og lokalradioen.

Netop i disse uger arbejder lokalrådenes koordinationsudvalg med et forslag til Borger-repræsentationen om en lokalrådsbaseret nærdemokratisk ordning.

Hvad dette vil føre til, er det for tidligt at udtale sig om.

Planen påtænkes lanceret 1. januar 2002. Indtil videre er storbyens lokalråd de eneste, der kan påberåbe sig at være "Bydelens Stemme".

Om dette er en tilfredsstillende ordning, kan diskuteres, men der er aktuelt intet alternativ.

Med mindre der fremkommer en anden nærdemokratisk ordning, vil Bispebjerg Lokalråd derfor fortsat være den eneste institution i Bispebjerg Bydel, der udtaler sig på bydelens vegne.

Indtil videre vil vi fortsat behandle kommunalpolitiske sager af betydning for lokalområdet.

Vi vil nu som før tage et væld af initiativer, hvoraf nogle vil vise sig at være tidsspilde, og andre vil vise sig at blive væsentlige bidrag til lokalområdets ve og vel.

Alex Heick, formand

November 2001