Forslag til ny bydelsinddelingBispebjerg Lokalråds høringssvar
Den hidtidige bydelsinddeling har kun haft ringe betydning, idet den har været uden særligt indhold. Forvaltningerne har hidtil hver især organiseret sig på sin egen måde i nogen grad på tværs af bydelene, og for borgeren har det været svært at få overblik. Debatten om en evt. ny bydelsinddeling må derfor både handle om at styrke og forenkle byens forvaltning og om at koordinere denne med det nye lokale demokrati i form af lokaludvalgene. Samtidigt skal tilgodeses mere diffuse formål såsom lokal identitetsfølelse. Debatten handler til gengæld ikke om at undergrave de stordriftsfordele, der ligger i, at København er en storby, hvor man kan samarbejde og træffe de store beslutninger i fællesskab. Det er et kompliceret puslespil, som her skal gå op. Hvis de forskellige dimensioner skal gå op i en højere enhed, forudsætter det:
Læs mere... Bydelenes stemme IIForslag til kommissorium for fremtidens lokaldemokrati i København
Bispebjerg som lokal demokratisk forsøgsbydel
Borgermøde om nærdemokrati. 19 maj 2005 afholdtes borgermøde og ekstraordinært lokalrådsmøde m.h.p. udarbejdelse af et høringsvar vedrørende Demokratiudvalgets oplæg om Lokaludvalg. Bydels- og kvarter-identitetBispebjergs kvarterer
København er opdelt i mange ”kvarterer”, og potentielt kunne disse anses for bydele. København kunne herved anses for at rumme 30-40 bydele. Det foreslås derfor, at man skelner mellem ”kvarterer”, der defineres af lokal identitet, og bydele, der desuden også er nærdemokratiske og administrative enheder. Bydele vil typisk bestå af flere kvarterer. Til illustration skal resumeres situationen i Bispebjerg Bydel. Bispebjerg Bydels identitet er knyttet til Bispebjerg Bakke, men rummer egentlig fire underområder (kvarterer) nemlig de to gamle landsbyer Utterslev og Emdrup, samt Bispebjerg Kvarteret og Nordvest-Kvarteret. Den omtrentlige afgrænsning ses på skitsen,- dog uden gadenavne, da grænserne jo er mentale og derfor arbitrære.
Læs mere... Lille lokaldemokrati, hvad nu?Perspektiv af Alex Heick
Der findes lige så mange måder at organisere et bystyre på, som der findes storbyer på kloden. London har udstrakt lokalt selvstyre i bydelene, mens der i København slet ikke findes lokal medindflydelse. I Oslo og Stockholm har man en mellemting, nemlig en slags bydelsråd. I København er det politiske system opbygget efter samme centralistiske princip som i resten af landets kommuner, selv den mindste. Det er ikke noget problem i den lille landkommune, hvor man møder borgmesteren hos købmanden hver dag. Men i København er resultatet på grund af byens størrelse en meget centralistisk styreform. Centralisme rummer risiko for magtfuldkommenhed og for at vigtige beslutninger træffes hen over hovedet på folk. Planloven skulle bøde herpå ved at der i god tid udfærdiges lokalplaner, som skal høres i lokalområdet. Praksis er dog anderledes. I dag sker det ofte, at grunden sælges, huset tegnes og alle beslutninger træffes længe inden beboerne i lokalområdet orienteres om sagen. Her er det, at man
"lige" hører lokalområdet, sagsbehandlingens stakåndede punktum. Følgen er ofte, at store projekter som en UFO pludselig lander i et uforberedt lokalområde.
Læs mere... Kommissorium for lokaludvalgUdkast, april 2005
BAGGRUND: Borgerrepræsentationen tiltrådte den x/x en indstilling fra Økonomiudvalget om at nedsætte et lokaludvalg i XX efter bestemmelserne i den kommunale styrelseslov § 65d. |