Den hidtidige bydelsinddeling har kun haft ringe betydning, idet den har været uden særligt indhold. Forvaltningerne har hidtil hver især organiseret sig på sin egen måde i nogen grad på tværs af bydelene, og for borgeren har det været svært at få overblik.
Debatten om en evt. ny bydelsinddeling må derfor både handle om at styrke og forenkle byens forvaltning og om at koordinere denne med det nye lokale demokrati i form af lokaludvalgene.
Samtidigt skal tilgodeses mere diffuse formål såsom lokal identitetsfølelse.
Debatten handler til gengæld ikke om at undergrave de stordriftsfordele, der ligger i, at København er en storby, hvor man kan samarbejde og træffe de store beslutninger i fællesskab.
Det er et kompliceret puslespil, som her skal gå op. Hvis de forskellige dimensioner skal gå op i en højere enhed, forudsætter det:
1) Entydigt sammenfald mellem lokaludvalgsområder og bydelsgrænser.
2) Entydigt sammenfald også mellem andre lokale nærdemokratiske institutioner såsom ældrerådene og bydelsgrænserne.
3) At bydelsinddelingen så vidt muligt skeler til den lokale identitetsfølelse.
4) At de dele af forvaltningerne, der især henvender sig til de enkelte lokalområder, fysisk og organisatorisk decentraliseres til bydelene,- når dette er praktisk muligt. Det handler eks. om borgerservicecenter/bibliotek, lokalcenter, pensions- og omsorgskontor, hjemmepleje, kulturhus og byplan. Bydelene bliver herved også til administrative enheder.
5) At Københavns Kommunes borgerrettede institutioner så vidt muligt samles på et enkelt eller nogle få fysiske lokaliteter i en bydel (borgerindgange), således at Københavns Kommune får et entydigt ansigt i hver bydel. Både servicebetonede og kulturelle kommunale institutioner i den enkelte bydel kunne med fordel, hvis muligt, lokaliseres i fysisk nærhed af hinanden.
6) På sigt er det ønskeligt at også valgkredse tager afsæt i bydelsopdelingen (selvom dette ikke er en aktuel problemstilling).
Hvis disse ting skal give bæredygtig forvaltningsmæssig mening, taler det for at der bør være en vis befolkningsmæssig symmetri mellem bydelene d.v.s. formentlig et befolkningstal pr. bydel på 50-70 000 indbyggere.
Hvis Ydre og Indre Østerbro sammenlægges, vil det give en bydel på 82 000 indbyggere. Når Ydre og Indre Nørrebro sammenlægges, giver det 72 000 indbyggere. En eventuel Brønshøj-Vanløse bydel ville få 75 000 indbyggere.
Bispebjerg har kun 38 000 indbyggere. Af hensyn til forvaltningsmæssig bæredygtighed foreslås derfor:
Hvis Østerbro samles, foreslås Emdrup Øst (afgrænset af Farumbanen, ringbanen, Lyngbyvej og den nordlige kommunegrænse) tilbageført til Bispebjerg Bydel.
Hvis en Brønshøj-Vanløse bydel etableres, foreslås Utterslev-Vest (området mellem Hyrdevangen og Hareskovvej) tilbageført til Bispebjerg Bydel.
Det vil skabe klare bydelsgrænser med en kommunegrænse mod nord, en motorvej på hver side og en jernbane mod bymidten.
Alligevel er Bispebjerg fortsat en dværg mellem tre store bydele. Hvis man vælger at etablere en Brønshøj-Vanløse bydel kunne derfor desuden overvejes indlemmelse af ”Genforeningspladsen” (afgrænset af Borups Allé, Hvidkildevej og Hulgårdsvej) i Bispebjerg Bydel. Dette strider ganske vist mod et ønske om entydige bydelsgrænser, men er forenligt med mange beboeres holdning. Genforeningspladsen har samme postnummer og lokalavis som Bispebjerg Bydel.
Ved disse justeringer kunne Bispebjerg Bydel få et befolkningstal på lidt over 50 000.
Hele denne revision af bydelsgrænserne lader sig bedst retfærdiggøre derved, at den skal skabe mulighed for at forpligte forvaltningerne til, hvor det iøvrigt er fornuftigt og praktisk, at arbejde indenfor en fælles lokal ramme, som kan gå hånd i hånd med det (rådgivende) lokale demokrati.
Hvis denne tanke tænkes til ende, repræsenterer den en visionær omlægning/forenkling af den del af den kommunale forvaltning, som henvender sig til lokalområderne og deres borgere. Samtidigt styrkes det nære demokrati uden at forringe de stordriftsfordele, der ligger i at København er én stor og samlet kommune.
Derfor støtter vi disse forslag varmt.
m.v.h. Alex Heick
|