NOV 2004: 26. oktober blev i Lygten Station holdt stiftende generalforsamling i "Samråd for Idræt og Kultur i Bispebjerg Bydel". Lokalrådet var initiativtager sammen med den nu hedengangne "Kvartercentrets Brugerforening".
Mødet forløb i god stemning. En snes organisationer / foreninger / institutioner med kulturelt eller sportsligt formål var mødt op. Foreningen blev stiftet og en bestyrelse valgt.
Lokalrådet må drøfte forholdet til "Samrådet", ligesom samrådet må finde et forhold til lokalrådet. Det vil være praktisk, at lokalrådet i starten er medlem af samrådet for at støtte økonomisk og moralsk.
Især hvis Borgerrepræsentationen beslutter sig for en nærdemokratisk ordning med en økonomisk ramme og samme principper som kendt fra Valby Lokaludvalg, vil det være nødvendigt at finde en samarbejdsform, som respekterer et "armslængde-princip" i forhold til kulturlivet. Løsningen er måske, at "Samrådet" i givet fald integreres i lokalrådet som dettes kultur- og idrætsudvalg.
SEPT 04:
Samrådet får seks formål:
1) Koordination af lokale kulturelle aktiviteter.
2) Informationsudveksling. 3) Information til bydelens borgere.
4) Koordination af idrætsaktiviteter.
5) Kontakt til evt. samråd i andre byer og bydele.
6) Videreførelse af Nordvestfestivalen.
Men hvorfor er det en god idé for lokalrådet at medvirke til at stifte en ny bydelsdækkende forening?
|
 |
Den kunne endog synes en "konkurrent" til lokalrådet?
Sandt at sige har lokalrådet, - i hver fald her i bydelen,- aldrig haft en heldig hånd med kultur og idræt. Ikke fordi man ikke har prøvet, idet der gennem 30 år af lokalrådets kulturudvalg er arrangeret utallige kulturelle events. Disse har dog aldrig haft større gennemslagskraft.
Desuden har vi i nu flere år arbejdet netop på at etablere en paraplyorganisation i bydelen, der skal samarbejde bydelens offentligt ejede kulturelle institutioner. Disse har hver på sin måde været gennem en kaotisk periode.
De er jævnligt luknings truede, og er i øvrigt tilknyttet hver sin kommunale forvaltning, hvilket vanskeliggør central koordination, og faktisk er noget værre rod.
Når man eks. i disse uger foreslår Bispebjerg Kulturcenter lagt under Pilegården i Brønshøj, er det fordi begge institutioner hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen. En sådan disposition giver ganske vist mening dér, men er sort snak set med lokale briller.
Børnekulturhusets skæbne er også uafklaret,- det tilhører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltingen, mens Kulturhus Nordvest er under økonomiforvaltingen.
Et samråd for Kultur og Idræt bliver ikke en konkurrent til lokalrådet, men en samarbejdspartner. Opbygningen bliver lokalrådsagtig, men opgaverne bliver anderledes.
Det vil derfor være i lokalrådets ånd at bidrage positivt til et sådant samråd, og her er første skridt den stiftende generalforsamling den 26. oktober.
|