Nørrebro Stationsområde
SEPT 2006: Stationsområdet. I en radius af 500 meter fra Nørrebro Station findes store områder, der af forskellige grunde henligger som ubebyggede ispapirsmagneter. Samtidigt er det et af de tættest befolkede og tættest trafikerede områder i landet.
At Nørrebro Stationsområde fortjener et løft er ikke nyt, men planen fra 2003 faldt desværre til jorden.
Beslutningen om at lægge en metrostation ved Nørrebro Station, en kommunal beslutning om byggeri på rangérområdet, en mulig fredning af fragtmandshallerne, problemer i Områdeløft Mimersgade, et Kvarterløft Nordvest og et Kvarterløft Nørrebro Park, der er ved at udløbe, og en passiv kommunal holdning gør dog, at det er på høje tid at hanke op i udarbejdelsen af en plan. Kvarterløftene Nordvest, Nørrebro Park og Områdeløftet har for nylig fremlagt en ”Helhedsplan”, som dog mere er et trinbræt til at komme videre.
Sagen er kompleks. Eks. vil kommunen bygge boliger på rangérarealet, Mjølnerparken ønsker en foldboldbane. Pendlerne håber på parkering under jorden med indkørsel fra Fyrbødervej (under banen) med park ovenpå, fragtmandshallernes fredning er en hund i et spil kegler, og DSB optræder som grundspekulant selvom de fik området foræret i sin tid.
Samlet er sagen gigantisk med en økonomisk rækkevidde på hundreder af mio. kr. Ud over rangérarealet handler det om anlæg af Nørrebro Torv, byggeri og park på Skodagrunden, anlæg af metrostation, og 8-10 andre projekter. Udgiften skal dog afholdes af mange forskellige parter.
At pengene ikke ”lige” kan findes, er dog ingen undskyldning for ikke at planlægge. Ingen plan er nemlig også en plan,- om at lade tilfældighederne råde. En så kompleks sag kan hverken kommune, lokalråd eller kvarterløft løfte alene. Her er behov for en koordineret satsning. Hvordan kommer vi videre?
MAJ 2006: Koordinationsgruppe. I henhold til beslutning herom på sidste lokalrådsmøde skulle udfærdiges en henvendelse til BR og relevante borgmestre for at få nedsat en arbejdsgruppe til at koordinere udviklingen af Nørrebro Stationsområde.
Området er et af de mest trafikerede i Danmark, og befinder sig i en rivende men lidt kaotisk udvikling, hvor en midlertidig koordinerende instans kunne gøre god fyldest.
Arbejdsgruppen tænkte vi os ledet af en senior repræsentant for kommunens planmyndighed med deltagelse både af kvarterløft, områdeløft og lokalråd (-udvalg) og evt. interesserede BR-politikere. Desuden med ad hoc medlemskab for relevante parter såsom DSB, Vej og Park, metro, HUR og diverse bygherrer.
Formålet skulle være at opklare, koordinere, og gensidigt at inspirerere, så alle parter i dette komplicerede puslespil trækker på samme hammel.
Der bruges store ressourcer på privat byggeri i området, men så godt som intet på overordnet planlægning og på det fælles offentlige rum. Det hænger simpelthen ikke sammen.
Det er vigtigt at komme igang snart med den nødvendige planlægning, fordi udviklingen løber stærkt og for at drage af nytte af synergien med de tre Kvarter/Områdeløft, der aktuelt arbejder i området. Kvarterløftene er vigtige kanaler for borgerinddragelsen.
Der er imidlertid aktuelt en proces igang i Kvarterløftsregie med planlagt Borgmesterbesøg i juni og udarbejdelse af en planskitse. Det foreslås derfor at vi står solidarisk med Kvarterløftene i sagen, og afventer med selvstændige initiativer indtil processen evt. måtte vise sig at gå i stå.
MARTS 2006: I en radius af 500 meter fra Nørrebro Station findes store områder, der af forskellige grunde henligger som ubebyggede ispapirsmagneter. Samtidigt er det et af de tættest befolkede og tættest trafikerede områder i landet.
At Nørrebro Stationsområde fortjener et løft er ikke nyt, men planen fra 2003 faldt desværre til jorden.
Beslutningen om at lægge en metrostation ved Nørrebro Station, en kommunal beslutning om byggeri på rangérområdet, en mulig fredning af fragtmandshallerne, problemer i Områdeløft Mimersgade, et Kvarterløft Nordvest og et Kvarterløft Nørrebro Park, der er ved at udløbe, og en passiv kommunal holdning gør dog, at det er på høje tid at hanke op i udarbejdelsen af en plan. Kvarterløftene Nordvest, Nørrebro Park og Områdeløftet har for nylig fremlagt en ”Helhedsplan”, som dog mere er et trinbræt til at komme videre.
Sagen er kompleks. Eks. vil kommunen bygge boliger på rangérarealet, Mjølnerparken ønsker en foldboldbane. Pendlerne håber på parkering under jorden med indkørsel fra Fyrbødervej (under banen) med park ovenpå, fragtmandshallernes fredning er en hund i et spil kegler, og DSB optræder som grundspekulant selvom de fik området foræret i sin tid.
Samlet er sagen gigantisk med en økonomisk rækkevidde på hundreder af mio. kr. Ud over rangérarealet handler det om anlæg af Nørrebro Torv, byggeri og park på Skodagrunden, anlæg af metrostation, og 8-10 andre projekter. Udgiften skal dog afholdes af mange forskellige parter.
At pengene ikke ”lige” kan findes, er dog ingen undskyldning for ikke at planlægge. Ingen plan er nemlig også en plan,- om at lade tilfældighederne råde. En så kompleks sag kan hverken kommune, lokalråd eller kvarterløft løfte alene. Her er behov for en koordineret satsning. Hvordan kommer vi videre?
JANUAR 2003: Mogens Wassermann redegjorde for Planen om omlægning af området omkring Nørrebro Station. Planen er nu færdig, og projektet tegner til at blive en milepæl i bydelens udvikling.
Der vil blive etableret et nyt Nørrebro Torv og en ny handelsgade. Og flere grunde, der lige nu ligner lossepladser, vil blive inddraget i projektet enten til bebyggelse eller til park- og plads-formål.
Det tegner alt i alt til at blive et af de væsentligste kvalitetsløft for bydelens bymiljø nogensinde.
MAJ 2002: Samarbejdsudvalget mellem Kvarterløft Nørrebro Park og Kvarterløft Nordvest (Borgerforum) har færdiggjort sit høringssvar til kommunens plan om renovering af området omkring Nørrebro Station.
Da lokalrådet allerede i november besluttede at delegere arbejdet hermed til Borgerforum, har lokalrådsformanden sammen med Nørrebro Lokalråd og de to kvarterløft underskrevet høringssvaret, der således også tegner lokalrådets holdning.
Planen er omfattende, og det meste af denne vedrører områder udenfor Bispebjerg Bydel.
Her skal dog fremhæves den del af planen, som omfatter et stort sammenhængende byrum omfattende Lyngsies Plads, Folmer Bendsens Plads, Alexandra Plads og Nørrebro Torv (hvor af de to sidstnævnte endnu ikke findes).
Rådet tiltrådte Borgerforums plan.
MARTS 2002: Det borgerforum, som skulle drøfte området omkring Nørrebro Station, har nu gjort sit arbejde færdigt.
Formålet var at komme med et høringssvar til Københavns Kommunes
"Debatoplæg til byudviklingsmuligheder omkring Nørrebro Station".
Fra borgerforums konklusioner kan nævnes:
1) Lavt byggeri mod Tagensvej.
2) Parkering under terræn.
3) Etablering af et Nørrebro Torv foran Føtex.
4) Bazarbygningen bevares ved Nørrebrogade og dens bagside udbygges
5) Pladserne på begge sider af Højbanen planlægges som helhed.
Debatoplægget fremlægges ved lokalrådsmødet til orientering, idet lokalrådet allerede ved årsmødet besluttede at delegere sagen til Borgerforum.