Metro til Brønshøj
København kvæles i trafik. Vejnettet kan snart ikke tage flere biler, busser eller sporvogne for den sags skyld. At lægge trafikken under jorden er den løsning, der mest effektivt kan forbedre den daglige transport i en storby som København.
JAN 2003: Det nordvestlige København, hvor der bor 150.000 Københavnere er forsømt, når det gælder direkte trafikforbindelse til city. En skinnebåret forbindelse under Nørrebrogade-Frederikssundsvej vil ifølge HTs basisnet-undersøgelse have et underlag på 45.000 passagerer pr. døgn på den inderste del af strækningen.
På strækningen videre til Brønshøj Torv er underlaget 20.000. Til sammenligning skønnes passagerunderlaget for metroens etape 3 (Amager Strand til Kastrup) at ligge på 14.000 pr døgn.
Etape 1 (Ørestadslinien) vurderes på sigt at få 20.000 passagerer pr døgn. Kun metrolinierne i de centrale bydele gennem Frederiksberg har et trafikunderlag på niveau med eller højere end Nørrebrogade-Frederikssundsvej.
Blandt andet på initiativ af Brønshøj Lokalråd er dannet en forening kaldet NextMetro Brønshøj.
Se www.nextmetro.dk

NOV 2002: Foreningens formål er at arbejde for, at man snarest begynder planlægning af den næste metrostrækning. Denne påtænkes at udgå fra en "cityring", og skal forløbe under jorden ad ruten Nørrebrogade-Frederiks-sundsvej-Tingbjerg-Gladsaxe.
Torben Groth argumenterede imod medlemsskab med den begrundelse, at metroen, som den kendes idag, ikke er handicap-venlig (vanskeligt passable togdøre, manglende toiletter og siddepladser på undergrundsstationer).
Beslutning: Medlemsskab blev vedtaget.
En stemte imod, én undlod at stemme.
Øvrige stemte for.