Bisiddervej
MARTS 2006: LOKALPLAN DISKUSSION
• Der var tilfredshed med, at nybyggeriet på Lygten
tilstræbes at fremstå med en begrønnet facade.
• Der er i projektskitsen markeret træer på Lygten foran byggeriet.
Det støtter vi, idet vi gerne vil fastholde Lygtens karakter af allé.
• Vi ser gerne, at tankstationen forbliver, hvilket dog
forudsætter implementering af miljøkrav vedr. fugt, støj, brand osv.
• Vi er glade for at 2/3 af parkeringsdækningen forudses at blive i konstruktion, men er bekymrede for, om det er godt nok, da der ikke forudses parkeringsmulighed for butikkerne,- eks. en (ny) indbygget Nettobutik, som aktuelt har et stort parkeringsområde.
• Oldermandsvej og Bisiddervej er små veje, hvor det er svært for to biler at passere hinanden. Vi er bekymret for trafikbelastningen.
• Murfladen mod nr. 51 bør fremstå ”færdig”, da
der kan gå årtier inden byggeriet evt. videreføres på nr. 51.
• Vi er glade for det åbne gårdrum bag bygningen.
Herved undgås en fornemmelse af overbebyggelse.
Beslutning: Lokalrådet besluttede, at indsende høringssvar med ovenstående bemærkninger.
JANUAR 2006: LOKALPLANFORSLAG.
Der er et lokalplanforslag på vej for området mellem Bisiddervej, Lygten, Oldermandsvej og Frimestervej. Årsagen er en ansøgning fra S&J Gruppen A/S, ejer af Lygten 47-49 (fhv. Ankerstjerne Filmlaboratorium) om opførelse af boliger.
Arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard A/S har udarbejdet skitseprojekt til en boligbebyggelse i 5 etager og penthouseetage placeret ud mod Lygten med butikker m.v. i stueetagen og parkering i kælderen. Projektet indeholder 65 boliger med en gennemsnitsstørrelse på 97 m2.
Lokalplanforslaget er dog endnu ikke offentliggjort,
så detaljer kendes ikke i skrivende stund.